Har du lyst til at trænge dybere ind i massagens vidunderlige verden og få en direkte oplevelse af alle de muligheder Nordlys Massage rummer, så er Wellnessmassage lige noget for dig.
På Wellnessmassagekurset lærer du, hvordan man med dybe, naturlige og behagelige massagemetoder kan vække kroppens ressourcer og energi, så kroppens og sindets selvhelbredelseskræfter vækkes til live.
Wellnessmassage er en naturlig del af enhver moderne massagepraksis. Vil du uddannes som Massør eller Massageterapeut, er det første skridt på vejen som professionel behandler.
Wellnessmassagerne er som udgangspunkt helkropsmassager, designet til at skabe afspænding, reducere stress og skabe psykisk velvære og sundhed. Der fokuseres både på nydelse og generel behandling, der forfrisker klientens livsenergi.
Wellnessmassagerne anvendes i stor stil på hoteller, wellness- og kurcentre, og du lærer de gængse standarder og arbejdsmetoder indenfor dette område.
Du lærer følgende koncepter, og du får mulighed for at bruge et program, der præsenterer disse massager for dine kommende klienter: Helse- og wellness-massage, Job-massage, Fordybelse i Klassisk Nordlys Massage fx Krop, sjæl og balance. Afspændingsmassage. Kvik-op-massage. Ayurvedisk Helkrops- og Ansigtsmassage.
Meditation og selvudvikling indgår som en naturlig del af kurset.
Dig som behandler
På kurset lærer du også, hvordan man arbejder professionelt med massage,og vi fokuserer på behandleretik og professionel behandleradfærd.
Trainee certificering
Hvis du efter dette kursus påbegynder Massageterapeut Uddannelsen eller Massør Uddannelsen, kan du få en foreløbig certificering og påbegynde dit professionelle Nordlys Massage arbejde i samarbejde med en supervisor og Behandler Foreningen Nordlys Forum.
Wellnessmassagekurset er obligatorisk både i Massør Uddannelsen og i Massageterapeut Uddannelsen.